Af Morten Højer Mathiesen
Hvem er nye i trupperne og hvem er rejst?
Hvem er favoritter til op- og nedrykning – få et hurtigt overblik her!
Cementen har kigget på de 12 klubber i 1. division 2020/21.
Når vi nu skriver 1. division, hænger det sammen med, at Divisionsforeningen har været nødsaget til at suspendere titelsponsoraftalen med NordicBet omkring ligaen. Angiveligt mener forbrugerombudsmanden, at titelsponsoratet og tilhørende logoer på bolde, flag m.m. på stadion kan være i strid med regeringens lovgivning mod kviklån, da banker og spiludbydere ikke må reklamere ved siden af hinanden. Det skal nu udredes – og forhåbentlig kan vi se NordicBet tilbage som sponsor – men indtil da, hedder det 1. division.
Vi har lavet et overblik over hvilke til- og afgange de enkelte trupper har haft – med det forbehold at klubberne sagtens kan nå at handle yderligere. Listen er opdateret 9. september kl. 18.00.
Dertil har vi set på nogle af eksperternes vurderinger af holdenes styrke i forhold til op- og nedrykning. Disse har vi samlet i forskellige lag, og klubberne er listet i favorit rækkefølge fra toppen til bunden. Så kan vi bare glæde os til at se sæsonens positive overraskelser (især FCH!) og de tilsvarende negative.
SILKEBORG IF | Træner | Kent Nielsen |
Tilgang | Stan van Bladeren (Jong Ajax), Joel Felix (Næstved), Anders Klynge (OB), Wassam Abou Ali (Aab) | |
Afgang | Jeppe Okkels (Elfsborg), Marc Rochester Sørensen, Junior Brumado (FCM), Kees Luijckx (Roda), Filip Lesniak, Rafael Romo, Frederik Møller, Mads Emil Madsen, Eskild Dall | |
Eksperterne | Placering 1-2 | |
Kommentar | Silkeborg er mange eksperters topfavorit til at vinde 1. divisiono – og det er også lykkes at holde vigtige dele af truppen intakt. Der er også ryddet lidt ud og op, men klubbens set up er stadig til superliga. | |
ESBJERG fB | Træner | Olafur Kristjansson |
Tilgang | Andri Runar Bjarnasson (Kaiserslautern), Jakob Ankersen (AGF) | |
Afgang | Jeppe Paulsen (Sydvest), Markus Halsti (Helsinki), Søren Reese, Jeppe Schultz, Jacob Lungi Sørensen (Norwich) | |
Eksperterne | Placering 1-2 | |
Kommentar | Den anden klare oprykningsfavorit, nu med ny og stor trænerkapacitet og et par stærke offensive tilgange i Jakob Ankersen og Bjarnasson. Enkelte dygtige spillere er også forsvundet men niveauet ser ud til minimum at være intakt. Esbjerg er min personlige favorit til at vinde rækken. | |
VIBORG FF | Træner | Jacob Neestrup |
Tilgang | Mads Lauritsen (Vejle, leje), Mathias Knügle, Mads Søndergaard og Sofus Berger (alle fra U19), Sebastian Grønning (Skive), Yones Bakiz (Roskilde), Patrick Gunnarsson (Brentford). | |
Afgang | Christian Moses, Simon Søndergaard, Brandon Austin, Mikkel Knudsen, Nikko Boxall, Christian Sivebæk | |
Eksperterne | Placering 3-4 | |
Kommentar | Tilgang af talentfuld islandsk keeper fra Brentford, lidt oprydning i truppen. Svært at se Viborg som styrket ift. sidste sæson – og ambitionen er jo oprykning. Kan de holde deres økonomiske set up, hvis det ikke sker nu? Tror ganske enkelt ikke at truppen er stærk nok til det. | |
HOBRO IK | Træner | Peter Sørensen |
Tilgang | Thomas Enevoldsen (Orange County, leje), Hugo Andersson (Malmø FF, leje), Kerim Mumija (Vejle), Tobias Salquist (Lillestrøm). | |
Afgang | Mathies Skjellerup, H. Hussein, Nicholas Gotfredsen, Brandon Onkony (FCH), Rasmus Minor, Yosef Samuel, Jesper Rask, Emmanuel Sabbi (OB) | |
Eksperterne | Placering 3-4 | |
Kommentar | Hobro har stadig en stærk trup, men har alligevel mistet nogle gode spillere – især Sabbi. Tænker Hobro er oplagt til top 6. | |
FC FREDERICIA | Træner | Michael Hansen |
Tilgang | Tobias Anker (FCM, leje), Christian Tue Jensen (FCM, leje), Elias Rafn Olafsson (FCM), Mikkel Knudsen (Viborg) | |
Afgang | Jacob Buus, Victor Torp (FCM, leje slut). | |
Eksperterne | Placering 5-7 | |
Kommentar | Fredericia nyder godt af samarbejdet med FCM, og har igen fået god tilgang fra dem. Efter en fin sæson sidste år, starter de den 20. i træk i landets næstbedste række. Jeg tror også de får nr. 21, da de hverken ligner en op- eller nedrykker. Gode muligheder for top 6. | |
VENDSYSSEL FF | Træner | Lasse Stensgaard |
Tilgang | Henri Järvelaid (Flora Tallinn), Tobias Christensen (HB Køge), Anders Bærtelsen (Aab), Emil Kobberup (Jammerbugt), Kevin Ray Mendoza (HB Køge). | |
Afgang | Nicolai Flø (Sønderjyske), Emmanuel Ogude, Bradford Jamieson, Benjamin Lund, Marcus Solberg, Wessam Abou Aki (Aab), Mads Bøe Mikkelsen. | |
Eksperterne | Placering 5-7 | |
Kommentar | Lidt gang i svingdøren efter en skuffende sæson som nedrykker. Umiddelbart tænker jeg ikke at de ser stærkere ud end sidste år, og de kommer op mod bedre modstand. Tror Vendsyssel skal slås meget hårdt for top 6. | |
FREMAD AMAGER | Træner | Azrudin Valentic |
Tilgang | Jacob Pryts (Næstved), Olakunic Olusegun, Kasper Fisker (Brøndby), Marcus Mlynikowski (Næstved), Maxime Soulas. | |
Afgang | Valou Ljuti (Køge, leje), Mads Gabel (Brønshøj), Heini Vatnsdal, Louis Nganidu, Sebastian John, Ivan Stanic, Thor Lange. | |
Eksperterne | Placering 5-7 | |
Kommentar | Fremad sluttede fremragende af sidste sæson, og selvom klubben siger farvel til anfører Mads Gabel og et par andre gode folk, så opvejes det af spændende nyerhvervelser – især Kasper Fisker og Olusegun. Det ser spændende ud for Fremad, som kan blive et godt østbud på top 6. | |
HB KØGE | Træner | Aurelijus Skarbalius |
Tilgang | Jonathan Canto (FCK), Antonio Rocco Romeo (Toronto, leje), Valou Ljuti (Fremad A, leje), Frank Assinké (Inter Allies FC), Effiong Nsungurito (Inter Allies FC), Nicholas Marfelt (Sønderjyske) | |
Afgang | Tobias Christensen (Vendsyssel), Martin Vingaard, Christian Overby, Lucas Rejnhold Stoen, Kevin Ray Mendoza (Vendsyssel). | |
Eksperterne | Placering 8-9 | |
Kommentar | Sluttede skidt i rækken sidste år, og langt fra klubbens ambitioner. Lidt joker over truppen med flere eksotiske tilgange – og det kan jo enten være virkelig godt eller tilsvarende skidt. HB Køge ligner en kandidat til midten med hældning mod nederste halvdel. | |
FC HELSINGØR | Træner | Morten Eskesen |
Tilgang | Andreas Smed (HIK), Brandon Onkony (Hobro), David Boysen, Sebastian Czajkowski (Roskilde), Philip Rejnhold (Roskilde), Callum McCowatt (Wellington Phoenix). | |
Afgang | Christoffer Monty (Slagelse), Nicolas Willumsen (Hillerød), Ricki Olsen (Ishøj), Thomas Kristensen (Stoppet), Andreas Holm (Nykøbing), Chris Cortez, Nicolas Mortensen (Øster) | |
Eksperterne | Placering 8-9 | |
Kommentar | Spændende comeback i 1. division. Flere interessante nye spillere, og truppen ser stærk ud i bredden – MEN – tabet af rutine gennem kæderne i Holm, TK og Nico er der ikke erstatning for. Tror vi får en fin sæson, men hvis vi skal i top 6 og kæmpe om de sjove placeringer, kan der mangle en enkelt eller to spillere med niveau og rutine. | |
KOLDING IF | Træner | Morten Mølkjær |
Tilgang | Mathias Bonde (Skive), Jakob Torp (Aarhus F), Daniel Thøgersen (AGF), Adam Jakobsen (Vejle, leje), Oliver Drost (Horsens). | |
Afgang | Martin Hedeager, Simon Smidt, Henrik Brodersen | |
Eksperterne | Placering 10-12 | |
Kommentar | Efter en stærk start i deres sæson som oprykker sluttede Kolding svagt af, og var ikke langt fra nedrykningspladserne. Der er god kontinuitet i truppen, men ikke meget forstærkning, så det kan nemt blive en sæson, hvor der skal kæmpes for overlevelse. | |
SKIVE IK | Træner | Martin Thomsen |
Tilgang | Ludvig Henriksen (FCK-U19), Lasse Møberg (Brabrand), Sebastian Buch (FCM, leje), Mads Agger (Holstebro), Oliver Haurits (Næstved), Gustav Kjeldsen (Nykøbing) | |
Afgang | Mathias Bonde (Kolding), Sebastian Grønning (Viborg), Christian Østergaard, Mathias Petersen, Mathias Bersang, Lasse Andersen, Kenneth Nielsen | |
Eksperterne | Placering 10-12 | |
Kommentar | Umiddelbart ligner det en status quo på kvaliteten af truppen, og er det nok i den stærkeste 1. division nogensinde? Skive har dog fået 8 af de sidste 10 sæsoner i rækken, så de er rimeligt etablerede. Langt til top 6 og knap så langt til den tunge ende. | |
HVIDOVRE IF | Træner | Per Frandsen |
Tilgang | Ahmed Iljazovski (Skovshoved), Mikkel Bruhn (FCH), Anders Randrup (Helsingborg), Marco Brylov (Frem). | |
Afgang | Filip Djukic, Mike Mortensen, Morten Nielsen, Adu Guendouri, Emil Vatani, Viktor Anker, Aleksander Lazarevic (Brønshøj) | |
Eksperterne | Placering 10-12 | |
Kommentar | Jamen, svært at vurdere Hvidovre. De skifter målmand og har Anders Randrup hjemme, men siger også farvel til at par hæderlige spillere. Spillede sig stærkt fri af nedrykning sidste sæson – men kan de gøre det igen? |