foto: Claus Birch
Efter et skuffende 1-1 hjemme i Helsingør, oven på en ellers velspillet kamp fra helsingoranerne ud over et brændt straffe fra Nicolas Mortensen, tabte FC Helsingør med 2-1 i returopgøret i Randers.
Det var ellers Helsingør der havde det meste af spillet, og stod generelt bedre end modstanderen. Randers var dog mere kyniske i deres afslutninger og vandt således det samlede opgør, og en billet til vinderkampen mod Lyngby BK.
Et lyspunkt i kampen var Douglas, der med sin første Superliagscoring fik prikket huld på bylden. Omvendt var det små forsvarfejl, der desværre gav ildt for meget plads til Randers og gjorde deres to mål mulige.
Et andet lyspunkt var den fantastiske opbakning fra Helsingørs medrejsende fans. Mere end 100 havde tget den lange tur tværs over landet, og ydede en formidabel indsats som 12. mand.
Helsingør møder nu Silkeborg i 2 altafgørende kampe om den direkte nedrykning til landets næstbedste række. Der spilles også bedst ud af to, og Hesingær starter med at tage imod Silkeborg på hjemmebane torsdag.
Det er således så godt som sidste chance, hvis det skal hedde Superliga næste år for drengene fra nord. Vinder man samlet over midtjyderne, vendter et opgør mod 2’eren fra 1. division. I øjeblikket ser det ud til at være Esbjerg vinderen møder.