Af Carsten Fisk, Formand for FC Helsingør Fodboldfans
TAK LØNS
En æra er ovre, vores ærede og elskede cheftræner har valgt at stoppe i klubben. Dette begræder vi og er vel alle lidt ramt, det bliver svært at sætte ord på turen vi har været på med dig, men vi vil dog prøve.
Din medmenneskelighed, din tid til at tale med alle og samtidig sende os fra 2 division til Superligaen på kort tid, det vil vi aldrig glemme, vi er stolte af at have dig som Lifemember i vores fanklub, og vi mødes helt sikkert igen, måske på en af alverdens udebaner.
Din betydning for os har været fantastisk, ligeså din hustrus måde at tage imod os, fandme god kage vi har fået. Men oplevelserne, euforien, der nok kulminerede den 4 juni 2017, i en anden Domkirkeby, Viborg, den satte nok prikken over i’et.
Vi har så mange oplevelser med dig og dit hold, at det ville blive en roman såfremt vi skulle nævne alle. Den måde hvorpå du har fået talenter, der ikke rigtigt var blevet til det man havde forventet, til at blomstre det var vigtigt for os alle.
Vi kommer satme til at savne dig, men vi ønsker dig altså samtidig alt held og lykke fremover.
Vi håber vi kan få lov at invitere dig til Helsingør et sted, og sige tak, men samtidig invitere alle Fans af FC Helsingør til et sådant lille event.
Åh Christian Løns vi synger dit navn igen
en af kongerne oppe fra nord
ham der startet noget stort
åh åh åh åh åh åh
TAK FOR ALT DU VIL ALDRIG BLIVE GLEMT HEROPPE I NORD
Eins-zwei-drei Lönstrup Polizei