24-årige Oliver Kjærgaard skifter med øjebliklig virkning til den bedste række i Norge – Eliteserien.
Selvom det danske transfervindue er lukket, har flere udenlandske klubber, heriblandt de norske, stadig mulighed for at foretage handler. Dette har altså nu resulteret i en transfer mellem FC Helsingør og Ham-Kam med Oliver som hovedperson, fortæller FC Helsingør i en pressemeddelelse.
Oliver har allerede en fortid i Norge, hvor han i 2018 skiftede fra Lyngby BK til Tromsø IL og senere videre til Nest-Sotra IL. Nu vender han tilbage til det norske på en 3-årig kontrakt, som slutter 31/12-2023.
Jeg vil gerne sige tak til hele klubben, hele staben og alle på holdet. Det har været tre sindssyge år
- Oliver Kjærgaard
Der har været interesse fra flere steder, men i sidste ende faldt valget altså på Ham-Kam.
Oliver selv er også glad for skiftet, men ser meget positivt tilbage på sin tid i FC Helsingør
– Jeg vil gerne sige tak til hele klubben, hele staben og alle på holdet. Det har været tre sindssyge år, hvor vi er blevet en lille familie, så det er rigtig hårdt at skulle efterlade. Det er været en fantastisk del af mit liv og en stor fornøjelse. Der er et stolt øjeblik og jeg kan forlade klubben med et smil på læben. Nu er det tilbage til Norge for en rematch og det glæder jeg mig også meget til.
Oliver Kjærgaard, der sammen med resten af truppen, var på træningslejr i Tyrkiet, er fløjet direkte fra Tyrkiet til Norge, hvor han har gennemført lægetjekket og altså nu officielt kan kalde sig Ham-Kam spiller.
Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.
Få artikler og fanpodcast i din indbakke