Foto David Meldgaard
Med en udebane sejr over Fremad Valby på 3-0 i midtugen var FCH-pigerne igen med i kampen om 3. pladsen. Med en sejr over Herlufsholm på udebane ville pigerne ryge forbi B93.
FCH-pigerne startede meget positivt de første 20 minutter, hvor kun rene helte-redninger fra Herlufholms midterforsvar og målmand holdt FCH fra at score. I det 23. minut på Herlufholms første reelle angreb fik de scoret til 1-0. Den stilling holdt dog kun godt 60 sekunder, da Laura Meibom spiller en præcis pasning op gennem banen til Alma Aagaard, der udligner til 1-1.
De sidste 10 min af 1. halvleg får Herlufsholm mere plads og FCH mister grebet om kampen. Det bliver der rettet op på i pausen.
Forsvaret får presset op og lukket hullerne. Det bliver til flere store chancer til FCH, men kampen ender 1-1 og et enkelt point fra 3. pladsen i Elite Øst 1.
Herlufsholm GF – FCH Talent U14 1 -1 (1-1)
23′ 1-0 HGF