FCH U17 – Ærgerlig forårsstart oven på hektisk topopgør

Foto: Cementen

Af Dennis Hynnecke

Den stod på ægte topopgør i U17 Divisionen, da rækkens nummer et, FCH U17 tog i mod Roskilde. 

FCH U17 kunne gå på vinterpause som Herbstmeister oven på en flot efterårssæson i U17 Divisionen.

Topholdet fik besøg af Roskilde, der har overvintret på en 3. plads, så der var tale om et rigtig topopgør, da de to hold tørnede ud mod hinanden lørdag eftermiddag.

Det var også til at se for kampen var start en tæt affærre, hvor begge hold kæmpede om kontrollen og frem for alt komme frem til nogen chancer.

Mens Roskilde hældte noget mere til lange bolde fremadrettet, så forsøgte FCH U17 at spille sig igennem Roskildes forsvar.

Det frembragte chancer i begge ender af banen. Roskilde formåede ikke at at score i denne fase af kampen, men følte sig vist forbigået ved et par lejligheder, da de appellerede for straffespark. Dagens dommer var dog ganske godt placeret og vinkede afværgende begge gange. Det gjorde han ikke i 2. halvleg, men det vender vi tilbage til.

Som 1. halvleg skred frem blev FCH U17 mere og mere nærgående, hvilket blev belønnet med et føringsmål, da Alexander Lyng fik bragt Helsingør foran 1-0 efter 19 minutters spil.

FCH U19 kom frem til mere og mere, og var tæt på endnu en scoring efter 33 minutter, da Gustav Holm headede forbi mål efter et hjørnespark.

Der skulle dog ikke gå meget mere end et par minutter inden den høje goalgetter med et par træk ind i banen fik sat et par modstandere af på kanten af straffesparksfeltet og med et fladt skud udenfor Roskildemålmandens rækkevidde fik sendt kuglen i kassen til 2-0, hvilket holdt frem til pausen.

 – Jeg er helt vild skuffet. Vi mister point her, også ift. at vi skal ligge i toppen med Viborg.

Anfører Andreas Skou Holm, FCH U17

Kampen fortsatte med de samme takter i 2. halvleg og selvom begge hold havde godt med boldbesiddelse, så var det Helsingør, der var farligst, når det gjaldt.

Topscorer Gustav Holm viste endnu en gang sine evner for mål, da han ti minutter inde i 2. halvleg øgede til 3-0.

Gustav Holm er nu oppe på 20 mål i denne sæson, ganske imponerende, særligt med tanke på at han blot scorede to mål i de første syv kampe af sæsonen.

Tilbage til straffespark. For det var lige nøjagtig det der skulle til for at bringe Roskilde tilbage i kampen. Få minutter efter 3-0 målet får Roskilde tildelt straffespark og reducere til 3-1.

Roskilde har på dette tidspunkt alt at vinde og intet at tabe, hvilket medfører de laver et højt pres i bestræbelserne for at få point med hjem.

Det lønner sig med 20 minutter igen. Roskilde får reduceret til 3-2 og fem minutter senere er den gal igen, da gæsterne får skabt balance i regnskabet. 3-3 med et kvarter igen.

En kamp som FCH U17 havde i deres hule hånd i starten af 2. halvleg.

10 minutter før tid er den tæt på at være gal igen, da Roskilde har en afslutning tæt inde under mål, men FCH keeper Lucas Lach redder på fornem vis.

Afslutningen på kampen bliver hektisk helt frem til de døende minutter. Roskilde har momentum og jagter sejren, mens Helsingør også kommer frem til lidt.

Det hele ender 3-3 og her skulle man så tro, det sluttede med pointdeling, men det gør det ikke. DBU har nemlig indført straffesparkskonkurrence ved uafgjort i U17 Divisionen.

Her tager det tabende hold nul point, mens det vindende hold tager to point og her trak Roskilde altså det lange strå til stor ærgrelse for Helsingør.

FCH U17 anfører Andreas Skou Holm til Cementen efter kampen.

Hvad er dine tanker om kampen i dag?

 – Jeg synes, vi gør det fint, men jeg havde forventet at vi kunne holde dem væk, når vi fører 3-0. Det er ikke så godt. 

 – I 1. halvleg, synes jeg faktisk at vi gør det udmærket. De sætter et svært pres, men jeg synes, vi får det løst ganske udmærket.

Roskilde får et straffespark, som bringer dem ind i kampen igen. Hvad er det, der sker der?

Ja, så bliver vi for passive og begynder at gå på kompromis med vores egen spillestil, så er det at vi lukker sammen. Vi kan ikke forsvare, vi kan ikke score, udtaler en tydelig skuffet anfører.

Hvilken følelse, står du med lige nu?

 – Jeg er helt vild skuffet. Vi mister point her, også ift. at vi skal ligge i toppen med Viborg, slutter Andreas Skou Holm.

Cementen Fotoarkiv

Se billeder fra kampen her

Klik her

U17 Divisionen

Lørdag den 27. marts, Helsingør Stadion

FCH U17 vs Roskilde Boldklub 3-3 (2-0)

Kampen afgjort på straffesparkskonkurrence til Roskildes fordel, der optjener 2 point, mens FCH U17 får nul point.

FC Roskildes talentafdeling er placeret i moderklubben Roskilde Boldklub.

Mål: 1-0 Alexander Lyng (19´) , 2-0 Gustav Holm (38´), 3-0 Gustav Holm (57´), 3-1 Alexander Illum Simmelhack (str. 60´), 3-2 Benjamin Tabrizi-Birkebæk (70´), 3-3 Alexander Illum Simmelhack (75´).

FCH U17 – Startopstilling:

Lucas Lach, Emil Bach, Andreas Skou Holm, Lucas Vesth Meibom, Robert Marcus, Alexander Lyng, Sigurd Sachse, Alexander Hvid, Gustav Holm, Nikolaj Bagger, Mads Havemann Andersen.

Bænk:

Lucas Worck Bakx, Casper Fritzbøger Christensen, Mathias Bill, Hjalte Dalsgaard, Tobias Lindegaard Elmelund, Nikolaj Juul Jayaswal.

Ind- og udskiftninger: 

Lucas Vesth Meibom ud/Lucas Worck Bakx ud (63´), Nikolaj Bagger ud/Tobias Lindegaard Elmelund ind (63´), Alexander Lyng ud/Mathias Bill ind (68´), Mads Havemann Andersen ud/Casper Frtizbøger Christensen ind (70´), Sigurd Sachse ud/Nikolaj Juul Jayaswal ind (70´).

Cheftræner: Daniel K. Pedersen

Assistenttræner: Jacob Wedel


U17 Divisionen – Stillingen på dbu.dk

Kort info om U17/U19 Divisionen

FCH U17 og FCH U19 spiller i hhv. U17 Divisionen og U19 Divisionen, hvilket er er landets næstbedste række for de to årgange. Den bedste række hedder hhv. U17 Ligaen og U19 Ligaen.

Begge rækker er landsdækkende for de to årgange, som følges ad.

Rækkerne nedenunder det lag er lokal/regionale. Både Ligaen og Divisionen for de to årgange er licensbaseret, der spilles derfor ikke om oprykning og nedrykning.

Hvert forår, forud for den kommende sæson efter sommerferien, skal klubbernes licens fornyes og det afgøres på den baggrund, hvilken række de to årgange bliver placeret i.

Støt det lokale talentarbejde

Bliv medlem af FCH Talents Venner
Klik her

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få artikler og fanpodcast i din indbakke