FCH U17 & FCH U19 åbnede begge sæsonen med tre point

Arkivfoto

Af Dennis Hynnecke

FCH U17 og FCH U19 kom godt fra start i deres respektive første kamp i sæsonen ude mod Oure Fodbold Akademi på Sydfyn. FCH U19 lagde ud med at vinde 3-1, mens FCH U17 vandt 4-3 efter et noget spektakulær kampforløb., hvor man nåede at smide en 0-3 føring.

FCH U19 med god anden halvleg

FCH U19 fik en god start på sæsonen i U19 Divisionen, da de lørdag eftermiddag vandt 3-1 på Sydfyn over Oure Fodbold Akademi.

De to hold formåede ikke at score i første halvleg og kunne gå til pause med 0-0.  Anden halvleg var dog kun seks minutter gammel før Valdemar Axel Holze Licht-Larsen fik bragt Helsingør foran 0-1. Den føring blev fordoblet kun fem minutters tid senere, da Alexander Stjernegaard øgede til 0-2 i 57´.

Værterne fik reduceret til 1-2 ved Sune Harbo i 62´. FCH U19´s Ramesh Delsouz gjorde dog sit til, at afværge spændingen om resultatet, da han scorede til 1-3 et kvarters tid før slutfløjt. Det blev kampens sidste mål og FCH U19 kan dermed glæde sig over en 3-1 sejr i sæsonåbneren og tre point på kontoen i U19 Divisionen.

Start XI: Max Lynggaard Wennecke Perk, Emil Steen Rasmussen, Alexander Stjernegaard, William Lennings, William Arnesen, Luca Bregninge, Costabile Valdemar, Axel Holze Licht-Larsen, Bünyamin Topal, Marcus Hedemann Pedersen, Max Philp Volhøj og Anosike Ementa

Bænk: Mads Lund Antonsen, Oliver Claus Asmussen, Victor Joseph Kløvborg-Laustsen, Ramesh Delsouz og Benjamin Bligaard.

FCH U17 fra 0-3 pauseføring til 3-3. Sejrsmål to minutter før tid.

FCH U17 endte også med at få en god sæsonstart. Det skulle dog blive lige spændende nok. Helsingør-drengene gik rask til sagen og allerede to minutter inde i kampen fik Gustav Holm bolden i kassen til 0-1. Fantastisk start, der blev fulgt op med endnu en Helsingør-scoring, da Sigurd Sachse øgede til 0-2, da der var spillet 10 minutter.

Føringen blev yderligere udbygget, da Alexander Lyng nettede til 0-3 i det 41´ minut, som også blev halvlegsresultat. Her skulle man så tro, at den ged var barberet, men det var den ikke.

Allerede få minutter inde i anden halvleg bliver FCH U17 reduceret til ti mand, da Helsingørs mand inde mellem stængerne får tildelt det røde kort. Blot minuttet efter udvisningen får Oure Fodbold Akademi reduceret, da Frederik Tao Rasmussen scorer til 1-3 på et direkte frispark.

Hjemmeholdets Niklas Madsen får reduceret yderligere, da han midt i anden halvleg får scoret til 2-3 og ti minutter før tid er det værternes Tobias Damkær, der med sin scoring får bragt balance i regnskabet, da han scorer til 3-3.

En 3-0 pauseføring til Helsingør er nu hentet, her hvor kampen går ind i sin afgørende fase. FCH U17 trækker dog det længste strå, for to minutter før tid bliver Viktor Hammer Thinesen matchvinder, da han får sendt bolden ind bag Oures målmand og sikrer dermed en Helsingør-sejr i kampens døende minutter. Sikke en afslutning på et målorgie, hvor man har været på hælene i det meste af anden halvleg. En heftig start på sæsonen, der bød på masser af mål og fuld pointhøst i U17 Divisionen.

Start XI: Lucas Lach, Lucas Worck Bakx, Emil Bach, Andreas Skou Holm, Gabriel Satterup Nissen, Lucas Vesth Meibom, Alexander Lyng, Sigurd Sachse, Gustav Holm, Gustav Kofoed Rosenqvist og Rasmus Dupont Linden

Bænk: Mathias Bill, Robert Marcus, Andreas Wang Aakersø, Nikolaj Bagger og Viktor Hammer Thinesen

Tillykke med de tre point til begge årgange!

Cementen 2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Cementens nyhedsbrev

Få artikler og fanpodcast i din indbakke