Af Dennis Hynnecke
FCH U19 havde besøg af Holbæk B&I lørdag eftermiddag i U19 Divisionen, hvor det blev til en 4-0 sejr over bundproppen. FCH U19 indtager en flot 2.plads i U19 Divisionen, landets næstbedste række. Hobro IK venter hjemme i årets sidste kamp lørdag d. 30. november.
FCH U19 havde hentet 10 sejre i 12 opgør, mens Holbæk blot har kunne fejre en enkelt sejr i lige så mange kampe. Det var top mod bund. Det var ikke helt til at se spillemæssigt i 1.halvleg, hvor spillet ikke helt flød, mens regnen stod ned. Det fortsatte det nu med igennem hele kampen.
Alexander Holst Christiansen bragte dog FCH U19 foran 1-0 efter seks minutters spil. Gæsterne var dog ikke sådan helt til at kyse og de forsøgte at komme frem på banen.
Der skulle dog en forsvarsfejl til, før gæsterne fik deres første rigtige mulighed for udligning, efter et kvarteres tid, men Hans Christian ´Kritte´ Bonnesen viste klassen og fik afvist.
Nicolas Hald Willumsen havde en del gode aktioner igennem kampen og 20 minutter inde i kampen var han tæt på at øge føringen med en stor chance foran mål. Den kom da også 10 minutter før pausen, da Anosike Ementa kom flot til baglinjen og fik et fladt indlæg i feltet, hvor Willum kunne score sit 9. sæsonmål for FCH U19.
Fem minutter senere var Willum på spil igen, da han i fuld løb kom ind i feltets højre side og med et fladt skud mod det lange hjørne var tæt på en scoring og få minutter senere var han på spil igen, da han inde i feltet fik afsluttet, der dog endte i sidenettet.
2.Halvleg
FCH U19 kunne gå til pause med en 2-0 føring, selvom spillet ikke helt var som det skulle være. Det var dog som om at holdet kom ud til 2.halvleg med fornyet energi og efter fem minutters spil var Willum endnu en gang på spil, da han han havde en afslutning mod mål, der dog blev snuppet flot af Holbæks keeper.
Kampen blev definitivt lukket, da Helsingørs Anosike Ementa blev nedlagt foran feltets venstre side. Mathias Minik Schandorff Christensen blev sat til at sparke frispark og han fik sendt kuglen uden om både mur og målmand, der slet ikke nåede at se bolden inden den blafrede i målnettet.
Flot sat ind af Mathias Minik Schandorff Christensen og 3-0 til Helsingør. Det var det sidste søm i kisten, men der var nu mere i posen fra Helsingør.
På et højt og langt indlæg midt i 2.halvleg kunne Alexander Holst Christiansen gøre det til 4-0, da han scorede sit andet mål i kampen og han kunne samtidig fejre sit 10. sæsonmål, hvilket pt. gør ham til holdets topscorer lige foran Willum med 9 mål.
Cementen talte med cheftræner Marc Thevis efter kampen
Hvad siger du til kampen?
– Jeg siger en pilgtsejr på hjemmebane mod et Holbæk-hold, som kom og kæmpede deres chance. De var godt organiseret.
– Vi spiller okay, men jeg synes stadig at vi har et niveau eller to oven på. Vi skal blive bedre til at spille kampene i vores tempo og ikke lade os trække ned i tempo.
Det var lidt svært at se, det var top mod bund i 1.halvleg?
– Jeg er helt enig. Vi sidder derude og vi har selvfølgelig talt om det hele ugen til træning, men så scorer vi et tidligt mål, hvor vi ikke rigtig har sat noget op, andet det mål og det er som det luller os en lille smule i søvn.
– Vi scorer så til 2-0 og er fortsat i kontrol og bedre, men vi er ihvertfald ikke tilfredse ude på bænken. Det får vi så snakket om i halvlegen og vi kommer ud klart bedre i 2.halvleg.
– En ærgerrig træner, som mig, ville godt have scoret et par mål til. Det er der slet ikke tvivl om og givet tilskuerne en god oplevelse på vores hjemmebane.
Tillykke med sejren og den flotte 2.plads.
FCH U19 indtager nu 2.pladsen i landets næstbedste række U19 Divisionen blot et point efter Viborg FF. FCH U19 møder hjemme Hobro IK på Helsingør Stadion lørdag d. 30. november.
FCH U19 – Holbæk B&I 4-0 (2-0)
Mål: 6´ 1-0 Alexander Holst Christiansen, 34´ 2-0 Nicolas Hald Willumsen, 58´ 3-0 Mathias Minik Schandorff Christensen, 63´ 4-0 Alexander Holst Christiansen.
Startopstilling: Hjalte Søborg Petersen, Hans Christian ´Kritte´ Bonnesen, Emil Steen Rasmussen, Mathias Minik Schandorff Christensen, Alexander Holst Christiansen, Philip Thomsen Mansig, William Arnesen, Carl Magnus Kjøller, Alexander Vogtmann Vest, Nicolas Hald Willumsen og Anosike Ementa.
Bænken: Alexander Bouaziz, Ramesh Delsouz og Mikkel Ludwig Nielsen.
Trænerstab: Cheftræner Marc Thevis, Træner Patrick Scheibel, Træner Kim Brøndsholm, Målmandstræner Kim Drejs, Fysioterapeut Niels Bøje Falk og Holdleder Søren Vest.