Foto: Cementen
Af Morten Højer Mathiesen
Læs her hvad vi har lært af de første 16. runder af sæsonen, og ikke mindst hvad vi skal holde øje med, når sæsonen starter igen i februar.
Rigtig godt nytår til alle.
Der holdes en velfortjent vinterpause i 1. division og alle klubber samler kræfter og opruster til et spændende forår.
Hvad har vi lært af efterårs sæsonen?
Divisionen:
- Det ER en rigtig stærk række. Tætte kampe, højt tempo og masser af kvalitet.
- Der ER forskel på top og bund.
- Største positive overraskelse er Viborg – runner up er Fredericia
- Største negative overraskelse er Vendsyssel – runner up er Hobro
- Forskellen på hjemme- og udebane synes mindre udtalt med corona restriktionerne end normalt.
FC Helsingør:
- Holdet har absolut niveau til at begå sig og har været en overraskelse for alle i starten af sæsonen.
- Philip Rejnhold er rigtig, rigtig god.
- Anders Holst er pludselig en ret fin højre back.
- Holdet har mange virkelig dygtige unge spillere, men vi er helt afhængige af at rutinen også leverer.
- Har været i top-6 hele vejen indtil sidste spillerunde, men har resultatmæssigt tabt pusten.
- Har haft kontinuerlige ændringer i forsvarsformationen pga. skader.
- Har haft svært ved at finde en effektiv angrebsduo, når Kjær og Czajkowski ikke har kunnet spille sammen.*
- Helsingør har hentet færrest point af alle i de sidste 9 spillerunder.**
* Kjær og Czajkowski har spillet 6 kampe sammen. Det har givet 13 point og 15 mål. I de resterende 10 kampe har vi hentet 7 point og scoret 8 mål.
** FC Helsingør 5, Skive 6, Vendsyssel 7, Hobro 8 og Fremad A. 9 point.
Hvad skal vi holde øje med?
Divisionen:
- Transfermarkedet generelt. Magtforholdet kan rykkes betragteligt af både til- og afgange i de enkelte klubber. Hvem har penge og hvem bruger dem?
- Viborg; går de igen ned i foråret, og hvem erstatter cheftræner Jacob Neestrup (nu FCK) og Patrick Gunnarsson i målet (nu Silkeborg)?
- Silkeborg; kan de hente 7 point på Viborg og Esbjerg? Har allerede oprustet i målet samt med Nicklas Helenius (AGF) og Andreas Oggesen (Fredericia)
- Vendsyssel; kan de leve med at spille om nedrykning?
- Oprykningsspillet; bliver det bare en 3 holds kamp mellem Viborg, Esbjerg og Silkeborg? Eller kan f.eks. Fredericia rykke sig det sidste?
- Nedrykningsspillet; bliver det også en 3 holds kamp mellem Skive, Kolding og Vendsyssel? Eller kan Hvidovre blande sig, eller….?
FC Helsingør:
- Kan holdet igen konvertere chancer til mål og det gode spil til sejre?
- Hvem skal erstatte en langtidsskadet Jeppe Kjær?
- Hvem bliver? Teddy Bergqvist og Andreas Smed har sagt farvel, men hvad med Casper Sloth og Oliver Kjærgaard?
- Hvem kommer? Og kommer der nogen?
- Skal FC Helsingør spille opryknings- eller nedrykningsspil?
Efter sidste landskampspause har spillet været fint, og uafgjort i Silkeborg samt sejr hjemme over Fremad Amager sendte holdet tilbage på ret kurs. 3 triste og lidt uretfærdige nederlag mod HB Køge, Esbjerg og Viborg har gjort ondt i tabellen.
I angrebet har vi pt. kun Czajkowski (hvis han ellers bliver spilleklar) og McCowatt med Anosike Ementa fra U19 som back up. Mon ikke der skal handles her?
I forsvaret må vi se om Brandon Onkony dels får chancen og dels kan slå til – og bliver Bay helt klar igen, og kommer Dalton Wilkins også tilbage? Selv med Jonas Henriksen ude har vi jo ganske mange spillere til defensiven, men kan Eskesen finde den rigtige formation, og få lov at spille med den mange kampe i træk? Eller tænkes der også forstærkning her?
På den centrale midtbane har vi ingen naturlige alternativer, med rutine, til Norouzi og Frederik Juul Christensen hvis klubben ikke beholder Casper Sloth – så her skal der muligvis også handles.
Vi går helt sikkert et spændene transfervindue i møde, og en ikke mindre spændende forårssæson – desværre nok uden flere tilskuere (måske endda med færre).
Følg med på Cementen!