Af Martin Nesheim
Dette er første del af fortællingen om en dag på udebane i selskab med FC Helsingørs bestyrelsesformand.
Som nedrykker fra Superligaen, var der fra sæsonens begyndelse blandt fansene en forventning om, at klubben ville placere sig i toppen af NordicBet-ligaen. Men efter de første 9 kampe er holdet placeret i den tunge ende af tabellen og træneren igennem 4,5 år er fratrådt. Optimisme er afløst af lettere krisestemning og mange fans har givet udtryk for deres frustration over dårligt spil og manglende resultater.
Gjallarhornets udsendte er derfor taget med FC Helsingørs bestyrelsesformand Finn Moseholm til kamp på udebane. Turen til Jysk Park tager 3,5 time i bil, og vi har derfor god tid til at få svar på nogle spørgsmål.
Jeg søger blandt andet svar på hvorfor fynboen Finn er formand for FC Helsingør. Hvad motiverer ham til at bruge stakkevis af timer hver måned på frivilligt arbejde? Hvor er klubben sportsligt og organisatorisk om 10 år?
Det er normalt ikke den slags spørgsmål vi stiller på cementen, når der er bold hver anden søndag. Men svarene kan være afgørende for om klubben FC Helsingør fortsat eksisterer og udvikler sig, og dermed også fremover er en del af top-fodbold i Danmark.
Lidt mere nærliggende er selvfølgelig spørgsmålene som vi vil få svar på når spillet på grønsværen er slut.
Kommer FC Helsingør tilbage på sporet, eller nærmer vi os en ny “sorte september”? Hvem skal score målene for Kronborgs drenge? Kan holdets nye træner fejre sin debutkamp med en sejr?
Men for at sætte scenen skal vi lige et smut tilbage til den historiske juni-dag på Viborg Stadion.
Den sensationelle oprykning
Da fodboldkampen mellem Viborg og FC Helsingør den 4. juni 2017 rundede 110 minutter var hjemmeholdet foran 2-1, og der var ikke mange med FC Helsingør i hjertet der troede på, at holdet i de mørkeblå spilledragter ville være i stand til at komme tilbage. FC Helsingørs bestyrelsesformand Finn Moseholm sammenfattede i tankerne holdets præstation. Holdet havde leveret meget mere end man kunne forvente ved at spille lige op mod et superliga-hold over 210 minutter. Det havde været en stor oplevelse, at se 1. divisionsklubben blive prøvet af mod et hold fra den øverste hylde. Afklaret med tingenes tilstand satte Finn kursen mod toilettet, da Viborg Stadion pludselig blev tavs, lige på nær de ellevilde og ekstatiske FC Helsingør-fans der gik amok i glædesrus over André Riels scoring til 2-2. Finn skyndte sig tilbage til sit sæde for at være klar til at fejre den største præstation i klubbens historie. Med 2-2 på udebane rykkede FC Helsingør op i Superligaen i 2017 og til FCH-TV udtalte Finn Moseholm
– Vi sad og nev hinanden i armen og spurgte hinanden om det her er virkelighed. Men det er jo virkelighed og fortsatte henvendt til baglandet og sponsorer
– Jeg vil bare sige kæmpe tak for hele den opbakning der har været og alle de frivillige der hjælper hele tiden. Vi er jo een stor familie og det er en glæde for alle. Stort tillykke til alle dem der har bakket op om det.
I tiden efter oprykningen og i Superligaen blev Finn og resten af FC Helsingør testet på alle parametre. Klubben bevægede sig ind på nye områder og skulle finde løsninger på indtil da ukendte problemstillinger. Stadion skulle gøres superliga-klar for det stod hurtigt klart, at klubben skulle spille på hjemmebane på den smukt beliggende, men utidssvarende arena, for fortsat at kunne nyde godt af lokalsamfundets opbakning.
Kort inde i den nye sæson forlod en række bærende kræfter på grønsværen klubben, fristet af bedre tilbud fra konkurrerende superliga-hold. Det var en afgørende årsag til, at de sportslige præstationer på banen blev forringet og klubbens “Sorte September” blev en realitet.
På trods af flere flotte resultater henover sæsonen og et nedrykningsspil hvor FC Helsingør var uhyre tætte på at redde sig, måtte Finn, sammen med resten af FC Helsingør i juni 2018 erkende, at det kun blev til en enkelt sæson blandt de bedste i denne omgang.
Utilfredse fodboldfædre
Finn standser bilen ved kantstenen og samler mig op. Kursen sættes vestover mod Silkeborg og forventningerne til et godt resultat gennemsyrer vores samtale. Der er langt til det midtjyske, men det gør ikke noget, når bare vi vinder.
Finn Moseholm er 61 år gammel og født i Nørre Broby på Fyn. Som ung politimand bosatte han sig i Helsingør og sammen med sin hustru Vivi har han boet i Snekkersten det meste af sit voksenliv. Til november har han 40 års jubilæum i Politiet nogenlunde samtidigt med, at han kan se tilbage på 10 år som bestyrelsesformand i FC Helsingør/Elite 3000.
For Finn startede arbejdet med det daværende Elite 3000 for alvor i 2008 da den ene af parrets sønner spillede på U17-holdet i klubben. På det tidspunkt kom det frem, at den daværende ledelse ville lukke ungdomsafdelingen ned på grund af dårlig økonomi.
Han var ikke alene om at være utilfreds med situationen og sammen med Henrik Specht og andre fodbold-forældre satte han sig for at gøre noget ved situationen
– Jeg tænkte, at det kunne ikke være rigtigt, det må vi kunne gøre noget ved. Det var egentligt starten til at begynde at blande mig lidt og så blev vi inviteret indenfor husker Finn om tiden op til etableringen af den nye bestyrelse i Elite 3000.
Manglende opbakning og dårlig økonomi
I 2008 var Elite 3000 en overbygning med 3 moderklubber og 2 ungdomshold. Tilbage i 1990erne havde det daværende Helsingør IF en sportslig opblomstring, men i 2008 fristede førsteholdet, som 3 år forinden var blevet omdøbt til Elite 3000, en tilværelse i Danmarksserien.
Tilskuerne blev væk fra stadion, som for eksempel da Elite 3000 i juni måned spillede hjemme mod Avedøre IF. Hjemmesiden fchnet.dk skriver i kampreferatet at der til kampen kun var 75 betalende tilskuere.
– Det var en klub der hang lidt i tovene. Der skulle skabes tillid til at den nye bestyrelse kunne genopbygge økonomien, og samtidigt handlede det også om at få breddeklubberne ind i samarbejdet, siger Finn om opstarten i den nye bestyrelse.
En af de vigtigste samarbejdspartnere var Helsingør Kommune som i forvejen var dybt involveret i elite-satsningen Elite 3000. De første år måtte Finn på bestyrelsens vegne hvert kvartal redegøre for strategi og økonomi som betingelse for at kommunen fortsat ville støtte klubben. I december 2008 fik klubben bevilget lån af kommunen og dermed var første skridt sikret på vejen frem mod bedre økonomi og flere udviklingsmuligheder. Til hjemmesiden fodbold.dk forudsagde den dengang nytiltrådte formand hvad der skulle arbejdes med fremadrettet
– Det der er målet nu er at få en rød tråd mellem ungdomsholdene og 1.holdet, så vi bliver selvforsynende med spillere. Vi har en del spillere udefra, men det gør det også lidt sårbart i modgangstider. Nu skal vi have optimeret samarbejdet med de øvrige klubber i området, så spillerne ikke forsvinder til andre klubber og det er klart at der venter et stort arbejde forude med det.
De første år eksisterede der ikke en administration, og bestyrelsen var derfor også en driftsbestyrelse som tog sig af alle opgaverne. Ligesom i dag bestod bestyrelsen dengang af håndplukkede og ulønnede personer med vidt forskellige kompetencer.
– Det var min opgave at finde nogle der kunne lidt af hvert. Nogle der kunne gå ud og få nogle sponsorer ind, og nogle der kunne tage sig af det administrative og det praktiske omkring stadion, fortæller bestyrelsesformanden.
Med 30 års erfaring bag sig i foreningsarbejde kunne Finn selv bidrage med organisatoriske kompetencer og blev derfor bestyrelsens nye formand.
Vil give tilbage til ungdommen
I de unge år var Finn meget aktiv i idræt og dyrkede blandt andet elite-gymnastik og senere håndbold i Ajax. Når han i dag lægger mange timer i frivilligt arbejde er det netop fordi voksne mennesker gjorde det samme for ham i hans barndom og ungdom. Det finder han berigende og det giver fede oplevelser.
– Jeg er vokset op med foreningsliv og har selv haft en masse fantastiske sportslige oplevelser, sammen med mennesker der har stillet deres tid til rådighed. Det er lidt pay-back til dem og jeg vil gerne betale tilbage til de unge mennesker. Det handler også lidt om at betale noget tilbage til dem der har været med til at skabe det for en selv.
Første pitstop på turen til det jyske er Shell-stationen ved Karlslunde lidt nord for Køge. Her møder vi FC Helsingørs direktør Janus Kyhl og sønnen Frederik som sammen med blandt andet Kim Laustrup fra C Rail Safety ApS også er på vej til fodbold. Denne gruppe planlægger at tage til Herning efter kampen i Silkeborg for at se FC Midtjylland mod FC København.
En hurtig kop kaffe indtages før vi igen sætter kursen mod Silkeborg. Humøret er højt, solen skinner, og vi glæder os allesammen til kampen.
Når Finn tager afsted på udebane kombinerer han det ofte med at få nogle andre oplevelser. Det kan for eksempel være for at besøge venner og familie eller at se udstillinger, gerne sammen med den nærmeste familie. Ikke sjældent overnatter han i forbindelse med kampen. Alle omkostningerne til kørsel og overnatning står han selv for og den ulønnede formand betragter det selv som hans bidrag og sponsorat til klubben.
Hjælpsomhed, Hensynsfuldhed og Humor
Siden 2008 har FC Helsingør udviklet sig fra at være en lille lettere hensygnende klub, til en større organisation hvor lokalområdets fodboldforeninger er moderklubber og FC Helsingør er en overbygning. Antallet af medarbejdere er fortsat ikke særligt højt, mens mængden af frivillig arbejdskraft er skudt i vejret. Førsteholdet er blevet fuldtids- eller deltids-professionelle og der er fuld gang i satsningen på ungdomsfodbold.
I en organisation der forandrer sig så meget på så kort tid er det nødvendigt at definere en kultur. Ofte har en virksomhed sat ord på hvad der er kulturbærende og for FC Helsingør er det ordene Hjælpsomhed, Hensynsfuldhed og Humor.
– Det er fordi vi på alle mulige områder er en stor familie hvor vi skal hjælpe hinanden. Uanset om man er på stadion som frivillig i en kiosk, er kontrollør, er træner eller er bestyrelsesmedlem, så er det klubben som sådan vi skal arbejde for, siger Moseholm og uddyber
– Det er vigtigt at vi ser situationen, og at vi er hjælpsomme og hensynsfulde overfor hinanden. Man skal ikke kun tænke på ens eget, men også på fællesskabet. Så gør det jo ikke noget, at der er en portion humor med, for det løfter op for mange ting. Når folk står i en kø og er skide-utilfredse, skal man både være hensynsfuld og hjælpsom og også gerne have lidt humor på, for så går det meget nemmere det hele.
De 3 H’er går også igen i bestyrelsen og i administrationen siger Finn,
– Vi har jo det udtryk på fodboldbanen, at vi spiller hinanden gode og det kan man også udenfor banen, altså hjælpe hinanden. Så det er egentligt en meget simpel ting som egentligt er rigtig rigtig god.
Fodbold er følelser
Finn og jeg er kommet godt over Lillebæltsbroen og videre op i det østlige Jylland, før vi sætter kursen mod det smukke Silkeborg. Men inden vi fokuserer på dagens kamp, kan vi lige nå at vende et lidt ømt punkt. Spillet på banen, de knapt så prangende resultater og trænerskiftet har kastet en del kritik af sig, ikke bare på de sociale medier, men også i en del henvendelser direkte til ledelsen i FC Helsingør. Igen er det en helt ny situation, som klubben har været nødt til at forholde sig til. Hvordan oplever Finn selv de kradse kommentarer?
– Det er jo kendetegnende ved fodbold, at man som fans er følelsesmæssigt involveret. Så kan der ryge nogle finker af fadet og det må man ligesom acceptere. Nogle af dem er jo meget kradse, og der bliver man nødt til at lade dem gå ind af det ene øre og ud af det andet siger Finn og fortsætter
– Det kan ikke hjælpe noget at lade sig påvirke af det, for det er jo følelser der kommer nu og her, når man er involveret i en klub og det må man ligesom tage med. Det er en del af gamet. Men der kommer da nogle kommentarer som man godt kunne have været foruden.
Ved middagstid ankommer vi til det helt nye og flotte stadion Jysk Park i Silkeborg. Vi finder loungen hvor Silkeborg IF’s sponsorer og netværk holder til. Loungen er delt op i 2 med cafeborde og en restaurant, og den lille Helsingør-gruppe på 7 personer vises hen til et rundt bord, hvor der er dækket op med hvid dug og vinglas. Vi er sultne og klar til frokost, men vi er endnu mere klar til kampen på grønsværen.
Dette var første del af beretningen “Med formanden på udebane”. Anden og sidste del udkommer senere i denne uge på Gjallarhornet.dk
