Foto: www.sportsfoto.clausbirch.dk
Af Morten Højer Mathiesen
Søndag drager vi til Sjællands svar på Randers; Slagelse – til endnu en vigtig kamp for at holde pointsnittet oppe.
Modstanderen Slagelse B&I er landets 5. ældste klub. Etableret i 1887 af engelske jernbanearbejdere, førte klubben en broget tilværelse frem til 1966, hvor en ny turneringsstruktur med indførsel af Danmarksserien pludselig sendte dem direkte som vindere af Sjællandsserien op i den daværende 3. division.
Klubben toppede med oprykning til landets bedste række (1. division) i 1973 og her blev det til 2 sæsoner, før klubben rykkede ned. Til 1978 sæsonen var man dog tilbage i det fornemme selskab igen, og her opnåede klubben sin hidtil bedste placering som nr. 8. I perioden havde klubben endda 4 landsholdsspillere, hvor Heino Hansen med 20 landskampe nok var den mest kendte.
Som for så mange andre klubber blev indførslen af betalt fodbold vanskelig, og efter 2 sidste pladser i 1979 og 1980 var man tilbage i 3. bedste række igen. I 1990 rykkede Slagelse ned i Danmarksserien og i 1996 helt ned i Sjællandsserien.
I 2003 var der igen divisionsbold på menuen, og spirerne var lagt til FC Vestsjælland. Der var i den periode flere ideer om et sjællandsk/vestsjællandsk samarbejde, der skulle konkurrere med klubberne i hovedstaden og Jylland. Roskilde, Køge, Holbæk og Næstved var med i forhandlingerne – dog uden resultat. FC Vestsjælland blev skabt i 2008 på Slagelse B&I’s licens i 2. division øst. Med rigmanden Kurt Andersen i ryggen (ham der postede et tre cifret millionbeløb i AGF i årene forinden) og den tidligere landsholdsspiller Michael Schjønberg som Sportsdirektør var det et ambitiøst set up.
Til det sidste prøvede man at få Næstved med i overbygningen, men de ville have Basketball og andre events med i fusionen, og det ønskede baglandet i Slagelse ikke.
Sportsligt blev det til hurtig oprykning, og klubben rykkede i foråret 2013 op i Superligaen. Første sæson overlevede man på en fin 9. plads, men året efter rykkede klubben som nr. 11 ud igen (12 hold dengang). Sæsonen 14/15 blev især husket for at klubben nåede sin hidtil eneste pokalfinale, hvor man først tabte til FC København efter forlænget spilletid – foran godt 25.000 tilskuere.
I sæsonen 15/16 blev Luftkastellet så sprængt i stumper og stykker, da Kurt Andersen smækkede kassen i, og klubben blev degraderet til Sjællandsserien. Her spillede moderklubben allerede. En historie der har forbløffende ligheder med den fra sidste uges modstander BK Frem.
Præcis som BK Frem kom Slagelse hurtigt tilbage til divisionerne, da klubben i suveræn stil vandt DS pulje 1 i 17/18 sæsonen.
Første sæson i 2. division øst endte med en 8. plads og i det efterfølgende kvalifikationsspil sluttede de på en 4. plads med stor margen til nedrykning.
Slagelse stadion blev for en del år sigen omdøbt til Harboe Arena (fnis!) og har plads til 10.000 tilskuere, heraf 3.300 siddende. Tilskuerrekorden daterer sig tilbage til de tidlige 1970’ere hvor et lokalopgør mod Holbæk trak 9.500. I denne sæson svinger tilskuertallet på hjemmebane mellem 350 og 650 – sjovt nok efter klubben i DS ofte trak +800 til kampene.
Denne sæson er indledt lidt blandet. Holdet ligger nr. 10 med 9 point og nederlag i halvdelen af kampene. En målscore på 7-13 tyder på et disciplineret hold, som har svært ved at score selv. Topscorer er Christoffer Thrane med 3 mål – den eneste spiller med mere end én scoring! Truppen er efter sigende ret jævn uden de helt kendte navne og spiller med vægt på fysik og disciplin. Mit bud er at holdet fodboldmæssigt dog ligger lidt under de hold vi hidtil har haft problemer mod.
Så vi må håbe at Nordsjællands Stolthed har lært af kampene mod Brønshøj og Frem, så vi igen kan vise at vi er alt for gode til 2. division – uanset hvad modstanderne kommer med af fysik og vilje.
GOD KAMP!
